onsdag den 22. januar 2014

Barselsliv




Det er utroligt så forskelligt det kan være at være på barsel. Jeg havde mentalt forberedt mig på en barsel hvor jeg intet skulle nå, og hvor at en rolig stund med en kop kaffe ville være usandsynlig. Min barsel med Alberte var nemlig præget af at hun ikke sov ret meget om dagen. Hun skreg ikke og var ikke utilfreds, hun sov bare ikke og krævede selvfølgelig en del opmærksomhed af den grund. Og det var lige fra starten af det var sådan. Så denne gang er det faktisk kommet bag på mig hvad det vil sige at have et barn der sover - og så endda sover ret meget. Ja faktisk savner jeg den lille mand og glæder mig til hans vågne stunder bliver lidt længere. Men det er nu ikke sådan at jeg ser tilbage på min barsel med Alberte med frygt, jeg accepterede efter et par måneder at sådan var hun bare, og så gik det ganske fint. 
Men denne gang når jeg altså noget mere end forventet, og gudskelov for at det er den vej jeg har fået mine børn, for det der gør tiden presset denne gang og at dagene flyver af sted er at der også skal være plads til storesøster og hendes behov. Så at Bertram lige giver mig et lille pusterum i løbet af dagen inden Alberte kommer hjem fra børnehave er jeg dybt taknemmlig for. Det kreative når jeg dog ikke så meget af som jeg kunne ønske mig, jeg går nemlig tit i seng lidt tidlig, for at være klar til at give mad et par gange om natten. I stedet har jeg været lidt mere i køkkenet igen nu hvor jeg ikke længere har bækkenløsning, og det er bestemt også skønt.

På første billede kan I se de strikkede smækbukser som jeg lavede da jeg ventede ham, nu kan han passe dem, de er nemlig ret brede i det. Og så fik jeg invitationerne til barnedåb ind af døren i går, synes de er blevet helt fine og enkle.

10 kommentarer:

  1. Ih, hvor er det da dejligt. Og helt hyggeligt du skriver det-jeg bliver så Hald, når jeg hører andre nyder barslesllivet:-)
    Sønne bukser-Ercdet egen opskrift?!
    Kh Jonna

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er virkelig også med at nyde det, for inden man har set sig om er barslen jo væk. Ja jeg har taget udgangspunkt i en drops opskrift med har så lavet min egen version med striber og lidt ændringer i selve opskriften :-)

      Slet
  2. Sjovt, at der er så stor forskel på små børn... Og de bukser er bare så fine! Har stadig en cardigan liggenden med gul-grå striber, der bare lige mangler det sidste (og har gjordt det i et halvt år ;)...)
    Kröten var rigtig god til at sove om dagen, så nu er jeg lidt spændt på, hvordan det bliver med lillebror... Og selvfølgelig, hvordan Kröten tager det med at skulle dele opmærksomheden. Han har først fået vuggestueplads per 1.3., så jeg satser på masser af mor-søn tid (midt i indflytningsrodet) hele februar...

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er virkelig så spændende når man går og venter på næste, for man tænker jo meget over hvordan næste barn bliver og hvordan den største reagerer. Man kan nok ikke undgå en reaktion, men min erfaring er at man bare må hjælpe den store godt på vej, og så give ham/hende plads til lidt alenetid med mor og far. Det bliver da dejligt med sådan en februar måned, det bliver jo en tid i aldrig får igen, sådan havde jeg det også inden vi fik Bertram. Jeg havde ekstra fri med Alberte, og det er altså godt givet ud :-) Glæder mig til at se ham lillebror, så må vi have gang i noget strikke-mødregruppe ;-)

      Slet
  3. De bukser er så skønne, og invitationerne er da heller ikke helt dårlige :0)

    SvarSlet
  4. Hvor er det bare dejligt at høre! Det fortjener du virkeligt, søde Marie:-)

    Hvad strikker du på nu?

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak sødeste Anna :-) På billedet er det bare et simpelt halstørklæde til mig selv. Jeg prøver at tømme ud i garnet, og det her garnet havde jeg faktisk opgivet at få brugt. Men ellers strikker jeg elefanthue og er gået i gang med at hækle lapper. Og så ellers venter der en cardigan til Alberte.

      Slet
  5. Sikke nogle dejlige billeder, som nærmest udstråler din glæde og overskud :)
    Hvor er det skønt at høre at det du har sådan en god barsel her anden gang - jeg husker nemlig min barsel med Karla som hård, søvnløs og med minus overskud...

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg tror virkelig også det er forskelligt hvordan ens barsel bliver, for min barsel med Alberte var virkelig også anderledes. Det gør meget når Bertram sover godt. Denne gang er det så lidt stressende med to børn der skal tages hensyn til, og engang i mellem kan jeg godt fornemme at det er en balance der lige skal arbejdes med.

      Slet