onsdag den 9. april 2014

Og ud af rodeskabet kom symaskinen




Det er efterhånden meget sjældent at min farmors gamle symaskine bliver hevet ud af rodeskabet. Den er simpelthen så dårlig at sy med at det næsten ikke kan betale sig. Alligevel har den stået fremme det sidste døgns tid for at jeg kunne prøve lidt af. Jeg har jo en masse jersey liggende som jeg skal have syet børnetøj af, og jeg regner med det skal være på min mors overlocker. Men da jeg gerne vil have klippet op inden, havde jeg lige lyst til at teste modellerne af inden jeg bare klippede løs. Leggings til Alberte havde jeg mønster på i min gemmer men jeg havde ingen babybukser, så jeg forsøgte at sjusse mig frem til det, og jeg tror faktisk de er blevet okay. Nu skal der så klippes i andet stof, og jeg har også planer om nogle shorts og en kjole til Alberte. Jeg håber det bliver godt.

I småtingsafdelingen har jeg også nusset med nogle små Liberty sløjfer. Der venter nemlig en fødselsdag forude i vores familie, og for sjov skyld (og for endelig at få brugt lidt rester) lavede jeg lidt pynt til begge børn. Bertrams sløjfe eller butterfly om man vil, er bagefter syet på en H&M body. Noget jeg har set mange andre steder på blogs og instagram.

I morgen går der lidt sovs i bloggen - jeg starter nemlig en give away ;-) God aften!

1 kommentar:

  1. Hvor fint, Marie. Glæder mig til at se hvad du fremtryller. Mon vi snart ses til snak og strik? Kh Nina

    SvarSlet